Konstant udvikling siden 1984
Siden Erik Rosendahl grundlagde Rosendahl A/S i 1984 har vi været i rivende udvikling. Fra agenturvirksomhed til en af Danmarks stærkeste producenter af dansk design til bord og hjem. Vores produkter bliver til et tæt samarbejde med en række førende designere. Resultaterne taler for sig selv - i utallige hjem verden over.
- 1984
Erik Rosendahl grundlægger Rosendahl A/S, der starter som agenturvirksomhed med iittala som hovedforretning. - 1990
Danmark bliver iittalas største eksportmarked. - 1990
Rosendahl A/S køber rettighederne til Kay Bojesens træfigurer og Grand Prix bestik. - 1991
Rosendahl A/S starter import af Global Knive til det norske, grønlandske, færøske, islandske, finlandske og danske marked. - 1992
Rosendahl A/S starter egen designkollektion. Det bliver grundlaget for Rosendahls forretningsmodel, hvor udviklingen af nye produkter og kollektioner altid sker i et tæt samarbejde mellem designerne og Rosendahl. - 1993
Rosendahl A/S køber Form Function og lancerer den prisbelønnede vinprop, som bliver starten på Grand Cru Serien. - 1997
Rosendahl A/S etablerer sin eksportdivision. - 1999
Rosendahl A/S lancerer den første kollektion i samarbejde med Lin Utzon - den smukke Filigran serie. - 2003
Rosendahl A/S flytter ind i nyt domicil i Hørsholm, designet af Kim Utzon. - 2005
Henrik Rosendahl overtager den daglige ledelse som administrerende direktør. - 2005
I forbindelse med H.C. Andersen året lancerer Rosendahl A/S i samarbejde med Lin Utzon en smuk service-serie med motiver inspireret af H.C. Andersens eventyr. Samme år etableres ur-divisionen Rosendahl Watches. - 2006
Rosendahl bliver officiel sponsor for Karen Blixen museet, Rungstedlund. - 2008
Rosendahl indgår aftale om at være sponsor for Det Kgl. Teaters ny Skuespilhus. - 2008
Rosendahl opkøber rettighederne til at producere, distribuere og markedsføre produkter under varemærket Holmegaard. - 2008
Rosendahl erhverver rettighederne til at genskabe Arne Jacobsens vægure Bankers, City Hall og Roman tilbage i produktion. - 2009
Rosendahl lancerer de tre vægurmodeller Bankers, City Hall og Roman, som er genskabt i 100 % overensstemmelse med originalerne. Urene er blevet til i et tæt samarbejde med Arne Jacobsens højrehånd gennem mange år, Teit Weylandt. - 2010
Rosendahl A/S skifter navn til Rosendahl Design Group med 5 selvstændige brands i porteføljen: Holmegaard, Rosendahl Copenhagen, Kay Bojesen, Global og Rosendahl Timepieces.
- 2014
Bjørn Wiinblad genstår som brand, da Rosendahl Design Group skriver videre på fortællingen om den livsglade multikunstner og lancerer en ny kollektion i Bjørn Wiinblad Denmark.
- 2016
Rosendahl Design Group køber JUNA for at komplettere produkt- og brandporteføljen med et tekstilbrand.
- 2016 Rosendahl Design Group opkøber Lyngby Porcelæn, virksomheden bag den ikoniske Lyngbyvase samt et arkiv af danske designklassikere fra én af Danmarks engang største porcelænsfabrikker.
- 2018
Rosendahl Design Group overtager Kähler Design og får dermed sit 9. brand i huset.
- 2020
Henrik Rosendahl trækker sig tilbage som CEO for at blive bestyrelsesformand og ansætter en ekstern CEO, Mette Maix.